Vil du være med til at skabe og drive bæredygtige madoplevelser i Københavns grønne oase?
Om BaneGaarden
De ni gamle trælader mellem Vesterbro og Sydhavnen har gennemgået en omfattende restaurering, og er i dag Københavns økologisk landsby og gastronomiske samlingspunkt. Vi holder dagligt selskaber og events, hvor din primære opgave vil være at skabe struktur, planlægge og afvikle i rollen som souschef.
Om stillingen
Som souschef til events og selskaber på BaneGaarden vil du være drivkraften i et stærkt og dynamisk team, der laver god og bæredygtig mad hver dag. Din arbejdstid vil primært være i aften- og weekendstimerne, dog med fleksibilitet og menneskelige vagtplaner. Vi stræber efter at skabe en sund arbejdskultur, høje ambitioner og muligheder for både faglig og personlig udvikling, og hvis du drømmer om mere ansvar hen ad vejen, er der alle muligheder for det. Vi søger en, som synes, det er sjovt, at der er varierende arbejdsopgaver, og som trives i et aktivt miljø. Du vil i samarbejde med BaneGaardens køkkenchef stå for udviklingen af menuer samt planlægning af selskaber og events.
Din profil
- Uddannet kok med relevant erfaring fra restaurant, men primært drift af selskaber
- Veludviklet kvalitetssans og dygtige smagsløg
- God forståelse for hvordan der produceres i større mængder
- Øje for struktur/organisering
- En god holdspiller med et positivt sind
- Effektiv, loyal og ansvarsfuld
Vi kan tilbyde
En spændende arbejdsplads med uformel stemning, stejl læringskurve og højt til loftet. Du vil blive en del af et engageret team med høje ambitioner og store drømme. Arbejdsstedet er på BaneGaarden på Otto Busses Vej 45, Kbh SV, mellem Vesterbro og Sydhavnen
Er det dig, vi søger?
Send en mail med CV og motiveret ansøgning til vwa@banegaarden.com (skriv ”Souschef BaneGaarden” i emnefeltet). Vi afholder samtaler løbende og ansætter hurtigst muligt.