4 stjerner fra Politiken til vores nye brunch koncept Late Mornings 🥐🥐🥐🥐

"En ny type brunch har indtaget Københavns egen westernby" skriver Politiken indledende i deres madanmeldelse af Late Mornings. Søndag d. 11 februar nød madanmelderen vores alternativ til den klassiske brunch i Lade 609.

Her har vi siden starten af året kreeret grønne morgenmadsretter, serveret smørbagt wieberbrød og givet vores gæster muligheden for at presse sin egen signaturjuice af økologiske grøntsager 💚

Tak til Politiken og tak til alle jer gæster for den overvældende positive respons på Late Mornings. Det betyder meget for os at se, hvor meget I værdsætter vores bestræbelser på at skabe en god brunchoplevelse.

Forårsnyhed: Efter at have taget jeres feedback til os, har vi besluttet at foretage nogle justeringer. I marts, april og maj vil prisen være 200 kr. per person fremfor 250 kr.

Vores friske kimchipandekager, morgenmadsbuffet, friskpresset juice og urtete er stadig en del af prisen. Det vil fremover være muligt at tilkøbe forskellige former for kaffe.

Hvad er Late Mornings?

Vores grønne oase bliver i 2024 endnu mere grøn med lancering af konceptet 'Late Mornings på BaneGaarden,' hvor grønne morgenmadsretter er i fokus.
Menuen er udviklet i samarbejde med Aarstidernes medstifter, Søren Ejlersen, som har haft i sinde at skabe en helt ny, interaktiv brunchoplevelse, som hver weekend skal pryde brunch-buffeten i Lade 609.

Late Mornings er en hyggelig, sjov og kreativ oplevelse, hvor et langt bord med juicemaskiner, vaffeljern og store fade med grøntsager skaber et noget anderledes udtryk end den ellers klassiske brunchoplevelse. Du opfordres nemlig til at deltage i legen, når de unikke smagsoplevelser kreeres. Pres din egen juice eller dit eget shot og få fornemmelsen af, hvordan det er at have sit eget vaffelbageri. Det skal være lidt kaotisk - på den sjove måde!  

Efter du har presset en god vitamin-booster, vil du som en start på rejsen troppe op foran dagens kok, der vil servere dig en luftig kimchi-pandekage med sprødt grønt og char-siu marineret bacon – som desuden vil være den eneste ret på menuen, der indeholder kød.  

Når bunden er lagt med den asiatisk inspirerede pandekage, kan du bevæge dig videre til et sprødt udvalg af surdejsbrød og wienerbrød fra vores eget bageri, Perron. Derudover kan du finde chiagrød med granola og yuzu dulce, blodgrape brændt med muscovado sukker og smilende æg marineret i soyasauce.  

Læs mere og book bord her.

Åbningstider
Lørdag & søndag: 10.00-13.45

Adresse:
Otto Busses Vej 45, 2450 Kbh SV

Læs flere nyheder