Med kig til trækroner og åben himmel og mellem vild natur og togskinner – og stadigvæk midt i byen – finder man et 100 år gammelt væksthus, der har fundet nyt liv i en af BaneGaardens vilde haver
Ind til for få år siden stod væksthuset i Botanisk have, dømt til nedrivning, men reddet i 11. time og herefter restaureret og i år genopført som BaneGaardens Sommerrestaurant ☀️
Torsdag den 9. maj åbner vi dørene til en ny restaurantoplevelse i byens grønne oase. Kom på besøg i det fine, gamle væksthus til en middag med højt til loftet, omringet af planter, der snor sig langs væggene og et smukt bagtæppe af høje, gamle træer 🌱
Ligeså grøn som væksthusets placering er menuen, som byder på syv vegetariske retter for blot 250 kr. 🍅🥒🥕På menuen finder du også snacks og mulighed for at tilkøbe frisk fisk, som tilberedes over flammer i væksthusets udendørs køkken 🔥 Maden serveres ved langborde der snor sig ned gemmen væksthusets rustikke og åbne rammer.